VI VED DET GODT. Vi har vidst det længe. At muskel- og skeletlidelser er en af de største årsager til sygefravær og førtidspension i Danmark. At smerter i ryg, nakke og skuldre ikke kun koster på den enkeltes livskvalitet, men også koster samfundet milliarder hvert år i sygefravær, tabt arbejdsevne og sundhedsudgifter. At bevægelse, motion og målrettet træning ikke blot kan lindre symptomer, men også forebygge, styrke og fastholde mennesker i arbejde.
Debatserie: Hvad skal den nye folkesundhedslov indeholde?
Efter mange års efterspørgsel får Danmark med sundhedsreformen en folkesundhedslov fra 2027.
Loven skal udarbejdes med inspiration fra Norge, men ellers er det småt med konkrete ord om, hvad loven skal indeholde, og hvordan de 250 millioner kroner, der følger med, skal bruges. Men hvad er det særligt vigtigt, at politikerne inddrager i folkesundhedsloven, når forhandlingerne går i gang til næste år?
Det spørger A4 Sundhed en række aktører om i denne debatserie: Vil du bidrage, så send dit indlæg på maks 600 ord til [email protected].
- Lægeforeningen: Nødvendigt, at folkesundhedslov ikke kun forankres i kommuner og regioner – men også er et nationalt ansvar
- Dansk Erhverv: Vigtigt, at virksomheder, almene boligorganisationer og civilsamfundsaktører ses som værdifulde partnere til folkesundhedsloven
- Forsikring & Pension: Folkesundhedsloven skal hjælpe med overblik, viden om hinandens indsatser og offentlig-privat samarbejde om forebyggelsesindsatsen
- Silkeborg Kommunes input til ny lov: Det skal gøres lettere at træffe det sunde valg
- Dansk Industri og Scleroseforeningen i samlet opråb: Styrket samarbejde kan redde arbejdspladser for syge mennesker
- Diabetesforeningen kræver ny, uafhængig vagthund på folkesundhedsområdet
- SMVdanmark: Forebyggelse kan ikke længere være en politisk hensigtserklæring uden handling
Alligevel må vi spørge: Hvorfor gør vi ikke mere? Hvorfor er det stadig undtagelsen snarere end reglen, at fysisk aktivitet og træning er en integreret del af arbejdslivet? Hvorfor er det så svært at få bevægelse ind i den daglige rytme på danske arbejdspladser? Selv når vi har dokumentationen for, at blot 50-60 minutters målrettet træning om ugen kan reducere smerter, forbedre helbred og mindske sygefravær? Ja, i Københavns Kommune har man set positive effekter selv med kun 35 minutters træning om ugen.
Vi kan jo godt, når vi vil. Københavns Kommune er et eksempel, men der er brug for flere. Forskning viser tydeligt , at fysisk krævende arbejde ikke er det samme som træning – tværtimod slider ensidigt, hårdt arbejde mere, end det styrker.
LÆS OGSÅ: Paradoks: Derfor har fysisk aktivitet på jobbet og i fritiden ikke samme effekt
Derfor er træning på arbejdet ikke et frirum eller en luksus – det er en nødvendig investering, hvis vi vil sikre, at medarbejdere kan bevare arbejdsevnen gennem et langt arbejdsliv uden smerter og nedslidning.
ALLIGEVEL ER DER BARRIERER. Nogle arbejdsgivere frygter produktivitetstab eller organisatoriske udfordringer. Nogle medarbejdere mangler motivation, overskud eller tillid til, at det nytter. Og så er der den dybere ulighed: Vi ved, at dem, der har mest brug for træning – ofte i de mest fysisk krævende job – er dem, der sjældnest tager imod frivillige sundhedstilbud. Her som på så mange andre områder rammer social ulighed hårdt.
Det er tid til at spørge hinanden:
- Hvorfor ser vi ikke træning i arbejdstiden som en lige så naturlig del af arbejdsmiljøet som sikkerhedshjelme og ergonomiske stole?
- Hvad skal der til for, at arbejdsgivere og beslutningstagere indser, at træning og forebyggelse er en investering - ikke en omkostning?
- Hvordan sikrer vi, at træning i arbejdstiden bliver et tilbud og en rettighed for alle?
- Hvilke strukturelle greb skal der til, hvis vi vil sikre, at flere arbejdspladser følger med – og ikke kun dem med de mest ressourcestærke medarbejdere?
LÆS OGSÅ: Kan noget så simpelt som træning være den game-changer, der fastholder flere seniorer?
Der er ingen tvivl om, at det er tid til at handle. Hvis vi vil reducere presset på sundhedsvæsenet og sikre arbejdskraften i fremtiden, skal vi turde tage fat på forebyggelsen af muskel- og skeletlidelser.
Det kræver mod hos dem, der har ansvaret – mod til at gøre mere. Vi vil gøre vores til at bidrage til en indsats, der er en win-win-win for sundhed, sygefravær og samfundets økonomi.
