FORESTIL DIG, at dine tanker spurter afsted i galop midt om natten, hvor du i virkeligheden burde sove.
Forestil dig, at din hjertebanken nærmest kan høres af de andre i bussen, fordi hjertet hamrer derudad en mandag morgen.
Og forestil dig så, at du endelig er gået til lægen, men bliver sendt hjem uden en plan for din behandling. Du har stress. Du er fysisk syg af din psykiske belastning, men har ikke depression eller angst, og derfor kan du desværre ikke få en henvisning til en psykolog.
Udfordringen - for dig og for alle andre - er, at stress ikke er anerkendt som en sygdom, og at der ikke findes en samlet plan for at forebygge og behandle stress. Det betyder, at behandlingen og forebyggelsen enten ikke sker, eller også er tilbuddet meget ujævnt og forskelligartet.
Debatserie: Hvad skal den nye folkesundhedslov indeholde?
Efter mange års efterspørgsel får Danmark med sundhedsreformen en folkesundhedslov fra 2027.
Loven skal udarbejdes med inspiration fra Norge, men ellers er det småt med konkrete ord om, hvad loven skal indeholde, og hvordan de 250 millioner kroner, der følger med, skal bruges. Men hvad er det særligt vigtigt, at politikerne inddrager i folkesundhedsloven, når forhandlingerne går i gang til næste år?
Det spørger A4 Sundhed en række aktører om i denne debatserie: Vil du bidrage, så send dit indlæg på maks 600 ord til [email protected].
- Lægeforeningen: Nødvendigt, at folkesundhedslov ikke kun forankres i kommuner og regioner – men også er et nationalt ansvar
- Dansk Erhverv: Vigtigt, at virksomheder, almene boligorganisationer og civilsamfundsaktører ses som værdifulde partnere til folkesundhedsloven
- Forsikring & Pension: Folkesundhedsloven skal hjælpe med overblik, viden om hinandens indsatser og offentlig-privat samarbejde om forebyggelsesindsatsen
- Silkeborg Kommunes input til ny lov: Det skal gøres lettere at træffe det sunde valg
- Dansk Industri og Scleroseforeningen i samlet opråb: Styrket samarbejde kan redde arbejdspladser for syge mennesker
- Diabetesforeningen kræver ny, uafhængig vagthund på folkesundhedsområdet
- SMVdanmark: Forebyggelse kan ikke længere være en politisk hensigtserklæring uden handling
Lige netop dét, har Christiansborg en gylden mulighed for at rette op på med den kommende folkesundhedslov. Og den gyldne mulighed skal gribes lynhurtigt. Både de stresshistorier, som vi hører hver evig eneste dag i HK, og de kæmpestore stresstal, taler et trist, men overbevisende sprog.
Selvom 55.600 kollegaer dagligt mangler på grund af arbejdsrelateret stress og følgevirkninger, mangler vi stadig en plan for, hvordan vi forebygger og behandler stress. Come on! Første skridt er at anerkende stress som det, det er: en sygdom.
Stress invaliderer mennesker og rammer både dem selv og deres familier, og vi kender til HK-medlemmer, som først efter 4-6 år er helt tilbage i hverdagen. Det er så sindssygt hårdt at finde vej tilbage, når det først er gået galt. Og hjælpen er ikke altid nær - oftere er den faktisk helt fraværende.
Samfundsudfordringen kan ikke ignoreres
Det er ikke dig, der har stress, der skal skamme dig over at blive syg. Det er skamfulde er, hvis vi som samfund ikke tager ansvar og gør noget ved det.
Vi står med en samfundsudfordring, der ikke kan ignoreres. Og det er langt fra acceptabelt, at der stadig er arbejdsgivere, der bagatelliserer dette kæmpe problem. Medarbejdernes stress bliver holdt ud i strakt arm og bortforklaret med udfordringer i privatlivet, eller også peger arbejdsgiverne på, at ledige også er stressede.
Ja, stress har mange årsager, men analysen fra AE, som dokumenterer de grelle stresstal, handler netop om arbejdsrelateret stress, og den handler om de 55.600 kollegaer, samfundet mangler på grund af sygdom og fravær. Det gør ikke problemet mindre. Tværtimod.
Forebyggelse er folkesundhed
Vi ved, at forebyggelse virker, og vi ved, at stress er en af de mest omfattende sundhedsudfordringer på arbejdsmarkedet. For Danmark har stress, og vi skal blive bedre til at undgå, at det går så galt. Stress koster samfundet 55 milliarder kroner årligt, og forhindrer dagligt titusindvis i at passe deres job.
LÆS OGSÅ: Eksperter advarer: Øget fokus på stress må ikke ende i pseudoprojekter og symptombehandling
Der er forskellige opfattelser af forebyggelse. Politisk er man tit tilbøjelig til at fokusere på dem, der allerede er blevet syge. Men vi skal prioritere primær forebyggelse – altså, at sygdommen slet ikke opstår.
Stress rammer ofte flere kollegaer over tid, hvis der ikke gribes ind, og derfor er tidlig opsporing og behandling vigtig, så stress stoppes effektivt på en arbejdsplads.
Vi har før vist, at det kan lade sig gøre – tænk på rygeloven, som hurtigt gjorde arbejdspladserne røgfri til gavn for alle.
Vi har brug for politisk handling
55 milliarder kroner årligt. 55.600 mennesker. Danmark har stress. Det er tal, som bare i sig selv burde sætte en klar retning og mobilisere solid politisk vilje til at få stress med i den kommende folkesundhedslov.
En del af løsningerne forhandler vi som altid mellem parterne på arbejdspladserne. Men der er også en del, som skal løses politisk. Et vigtigt skridt mod en samlet, fælles indsats, altså en decideret stresspakke, må være at anerkende, at stress er en sygdom.
