TANDSUNDHED ER OGSÅ SUNDHED. Alligevel bliver mund og tænder ofte glemt, når politikerne træffer beslutninger om forebyggelse og folkesundhed. Det må ikke ske i den nye folkesundhedslov.
Ligesom Lægeforeningen mener Tandlægeforeningen, at den nye folkesundhedslov skal have forebyggelse som omdrejningspunkt.
Debatserie: Hvad skal den nye folkesundhedslov indeholde?
Efter mange års efterspørgsel får Danmark med sundhedsreformen en folkesundhedslov fra 2027.
Loven skal udarbejdes med inspiration fra Norge, men ellers er det småt med konkrete ord om, hvad loven skal indeholde, og hvordan de 250 millioner kroner, der følger med, skal bruges. Men hvad er det særligt vigtigt, at politikerne inddrager i folkesundhedsloven, når forhandlingerne går i gang til næste år?
Det spørger A4 Sundhed en række aktører om i denne debatserie: Vil du bidrage, så send dit indlæg på maks 600 ord til [email protected].
Tidligere indlæg i serien:
- Lægeforeningen: Nødvendigt, at folkesundhedslov ikke kun forankres i kommuner og regioner – men også er et nationalt ansvar
- Dansk Erhverv: Vigtigt, at virksomheder, almene boligorganisationer og civilsamfundsaktører ses som værdifulde partnere til folkesundhedsloven
- Forsikring & Pension: Folkesundhedsloven skal hjælpe med overblik, viden om hinandens indsatser og offentlig-privat samarbejde om forebyggelsesindsatsen
- Silkeborg Kommunes input til ny lov: Det skal gøres lettere at træffe det sunde valg
- Dansk Industri og Scleroseforeningen i samlet opråb: Styrket samarbejde kan redde arbejdspladser for syge mennesker
- Diabetesforeningen kræver ny, uafhængig vagthund på folkesundhedsområdet
- SMVdanmark: Forebyggelse kan ikke længere være en politisk hensigtserklæring uden handling
- Anja C. Jensen til Christiansborg: Nu har I gylden mulighed for at rette op - anerkend stress som en sygdom i ny folkesundhedslov
- DGI: Folkesundhedsloven kan blive den vigtigste lov for vores velfærdssamfund. Men det kræver to centrale elementer
Og så skal loven gælde hele kroppen. For der er ikke meget logik i at tale om forebyggelse af sygdom, hvis man udelukker en helt essentiel del af kroppen – munden – hvor sygdom bare kan få frit løb og sprede sig til resten af kroppen. Det svarer til, at man lægger sig på stranden på en varm sommerdag og beskytter sig mod risikoen for hudkræft ved at smøre kroppen ind i solcreme, men glemmer ansigtet.
LÆS OGSÅ: Inspirationstur til Norge og lang vidensindsamling: Her er køreplanen for kommende folkesundhedslov
Og ja, det havde da været meget nemmere, hvis mund og tænder ikke kunne blive ramt af sygdom. Men vores mund fortæller en helt anden historie. Alene sidste år blev over en million danskere diagnosticeret med parodontitis (tidligere kendt som paradentose), lige så mange havde caries og knap en halv million havde tandkødsbetændelse.
Det er så høje tal, at man kan kalde det folkesygdomme. Og det er et vidnesbyrd om, at munden og tænderne hører til i den nye folkesundhedslov.
Indfør årligt tandtjek til alle voksne
Hvis vi skal forebygge sygdom og styrke folkesundheden, kræver det, at flere danskere kommer til tandlægen. Som situationen er i dag, kommer hver tredje voksne dansker ikke regelmæssigt til tandlægen. Ofte på grund af den høje egenbetaling. Det er en trussel mod både tandsundheden og folkesundheden.
Tandlægeforeningen foreslår derfor, at alle voksne danskere skal have adgang til en gratis årlig tandundersøgelse og tilskud til den nødvendige behandling. Det vil sikre, at langt flere får råd til at komme regelmæssigt til tandlæge og få forebygget sygdom.
Tilskud til mennesker med kronisk sygdom
Sygdom i kroppen kan ramme tænderne – og omvendt. Derfor vil en årlig tandundersøgelse med et tilskud til nødvendig behandling også gavne de mange mennesker, som har en kronisk sygdom, der giver senfølger i munden. Men for mange med kronisk sygdom vil den årlige undersøgelse ikke være nok.
Tandlægeforeningen foreslår derfor også, at der indføres tilskud til tandbehandling for mennesker med kronisk sygdom og medicinforbrug, der øger risikoen for sygdom i mund og tænder.
Det gælder for eksempel mennesker med diabetes, hvor forebyggelse af tandkødsbetændelse og parodontitis er helt afgørende. Uden parodontitis er blodsukkeret lettere at regulere, og behovet for medicin kan falde. Vi taler om op mod en halv million mennesker med diabetes, for hvem forebyggelse af tandsygdom er helt afgørende.
LÆS OGSÅ: Debat: Det er irrationelt, at regeringen lader 500.000 mennesker med dårlige tænder i stikken
Hertil kommer hundredetusindevis af mennesker med andre kroniske sygdomme som KOL, kræft, gigt og hjertekarsygdomme, som også ofte giver tandproblemer.
Tiden er inde til at tage ansvar for hele kroppen
Hvis vi skal lykkes med at styrke folkesundheden, må vi ikke gentage den historiske fejl, hvor tænderne gang på gang er blevet efterladt i venteværelset, mens resten af kroppen er blevet behandlet.
Tandsundhed er ikke bare en privat sag – det er en folkesundhedssag. Derfor bør en ny folkesundhedslov også inkludere både mund og tænder.
