Københavns Kommune: Danmark har allerede et krav om at indtænke ”klimahensyn”, når der lovgives – Vi bør overveje at stille lignende krav om ”folkesundhedshensyn”

VI HAR DET GODT I DANMARK – vi lever i et rigt land, og vi nyder godt af blandt andet et stærkt socialt sikkerhedsnet og et godt sundhedsvæsen. Men når det kommer til danskernes generelle sundhed, kunne vi klare os bedre.

Vi ligger for eksempel dårligere end andre lande, vi typisk sammenligner os med, når der måles på middellevetid og kræftforekomst. Og ligesom i resten af Europa er vores sundhedsvæsen udfordret af mangel på arbejdskraft. Trods vores beskedne størrelse er der desværre også stor ulighed i sundhed blandt danskerne – både socialt og geografisk – og uligheden er ovenikøbet stigende.

LÆS OGSÅ: Ny sundhedsprofil skal danne grundlag for kommende forebyggelsesindsatser

Det kan vi gøre bedre – for både den enkelte dansker og for vores fællesskabs skyld. Og med den kommende folkesundhedslov er der lagt op til at styrke arbejdet med folkesundheden i Danmark. Bedre folkesundhed og mindre ulighed i sundhed er altafgørende for, at vi også i fremtiden kan have et godt sundhedsvæsen. For forebyggelse er bedre end behandling – både for samfundsøkonomien og for den enkelte.

ANDRE LANDE ER FORAN OS. Derfor er det fornuftigt at hente inspiration fra udlandet. Norge har haft en folkesundhedslov siden 2012, og herfra kan vi lære meget. En af fordelene ved den norske model er, at den forpligter kommunerne til at arbejde systematisk med forebyggelse og folkesundhed.

I den sammenhæng er lokale populationsdata vigtige, fordi de giver kommunerne mulighed for at identificere lokale behov og tilrettelægge målrettede indsatser. Systematisk indsamling af viden om trivsel og sundhed blandt børn, unge, voksne, seniorer og ældre bør derfor være et omdrejningspunkt i den kommende danske folkesundhedslov.

Men Norges folkesundhedslov har også sine begrænsninger, og aktuelt bliver den revideret – blandt andet ud fra et ønske om at styrke kravet til statslige myndigheder, så de fremover får samme krav om at arbejde systematisk med folkesundheden som kommuner og regioner.

LÆS OGSÅ: Norsk ekspert: Her er, hvad Danmark kan lære af Norges folkesundhedslov. Men I burde kigge mod et helt andet land

Vi kan meget i kommunerne. Men det er på statsligt niveau, at man har mulighed for at tage stilling til, om man for eksempel ønsker at regulere afgifter på fødevarer og begrænse muligheden for markedsføring målrettet børn og unge, for bare at nævne et par aktuelle eksempler.

Det er en lære, der kunne være værd tage med i det danske lovgivningsarbejde; Hvis vi for alvor skal rykke ved folkesundheden og uligheden i sundhed, bør vi forpligte hinanden – ikke bare i kommunerne men på alle niveauer i samfundet, skal vi samarbejde om at sikre gode rammer for folkesundheden. Både stat, regioner, kommuner og lokale fællesskaber.

VI KAN NÅ LÆNGERE, hvis vi tænker folkesundhed ind i andre arenaer end den rent ”sundhedsmæssige”. Hvis vi for eksempel gør en større indsats for at mindske luftforurening, prioriterer hurtig snerydning af cykelstier og etablerer sekundvisere i alle fodgængerovergange, så kan vi helt konkret bidrage til, at flere mennesker kan færdes trygt og aktivt i byerne.

Den tankegang forudsætter nye kryds mellem fagområder både nationalt, kommunalt og i den akademiske verden, hvor fokus bør være bredt og praksisnært.

Man kunne måske også overveje, om folkesundhedsarbejdet faktisk kan læne sig op ad den ”rettighedstankegang”, som vi kender fra sundhedsvæsenet? Den tankegang kan rumme alt fra, at alle børn har ret til et røg- og nikotinfrit fritidsmiljø, at alle har ret til et aktivt fritidsliv, og at alle ældre har ret til at kunne færdes ubesværet i det offentlige rum.

På den måde kunne vi løfte blikket lidt fra papiret fyldt med måltal og benchmarks og i stedet stræbe efter at give alle danskere en ”ret” til at kunne leve sundt.