Dansk Erhverv: To spørgsmål kan rive EPX'en i småstykker

LÆNGE VAR DE VENTET og meget var på forhånd sagt om dem.

15. december landede de så – anbefalingerne fra ekspertgruppen om EPX. Indledningsvist må jeg sige, at gruppen har leveret på den vanskelige opgave, den blev stillet, trods flere indbyggede dilemmaer.

Målgruppens bredde og balancen mellem teori og praksis for blot at nævne et par af dem. Deres bud på identitet, linjer og indhold i den kommende EPX er i det lys et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at skabe en attraktiv uddannelse, som kombinerer det praktiske og teoretiske på en helt ny måde.

Dét sagt, så er det ingen nem sag at realisere de ambitioner ekspertgruppen lægger fra land med. Men det er værd at erindre, at de blot spejler den politiske ambition om et reelt nybrud i ungdomsuddannelserne. Har man sagt a, må man som bekendt også sige b – og stå ved det.

NU VENTER DET STORE ARBEJDE med at give uddannelsen krop og form i praksis. For Dansk Erhverv er det blandt andet afgørende, at ambitionen om en stærk erhvervs- og professionsrettet identitet udfoldes. Det er heldigvis åbenlyst for de fleste, at det kræver en helt ny måde at anskue samspillet mellem abstraktion og handling. Godt hjulpet på vej af ekspertgruppens stærke betoning af et udvidet dannelsesbegreb. Men det forudsætter også et tæt samspil med erhvervslivet, når uddannelsen skal omsættes fra teori til praksis – ikke bare på papiret, men også når elever møder virkelighed.

Samtidig bliver det afgørende at sikre det faglige niveau i EPX, for vi kan ikke sænke niveauet i de uddannelser, der venter efter EPX for at give adgang for studenter uden de nødvendige faglige forudsætninger. Heri ligger en vigtig proces med at beskrive nye fag og eksisterende fag på nye måder, som igen afspejler en ny måde at anskue fagene og deres niveauer.

De nye grenfag og det nye dansk fag på B-niveau bliver på mange måder lakmusprøver på den øvelse. Lykkes vi ikke overbevisende med den opgave kan forældre og unge få den opfattelse, at uddannelsen ikke reelt giver de muligheder, den foregiver. Så risikerer vi, at EPX langt fra bliver det trækplaster for 40 procent af de unge, som uddannelsen på tegnebrættet skal udbydes til i hele landet.

Bevæger vi os lidt videre fra ekspertgruppens anbefalinger melder der sig som minimum to spørgsmål, som hver især har potentiale til at rive EPX’en i småstykker. Hvem skal undervise på den, og hvem skal udbyde den?

Det er allerede sagt mange gange, men tåler gentagelse: EPX må ikke bare blive et nyt mix mellem gymnasiet og erhvervsuddannelserne, men skal være en reel nyskabelse i egen ret. Hvis ikke, tenderer det til vanvid at rive så meget ned for at bygge op på ny.

Derfor er det kernestof i det kommende arbejde med ekspertgruppens anbefalinger at sikre opbygning af en ny professionsidentitet for undervisere på EPX, og samtidig sikre at EPX ikke tager alt for meget farve af de institutioner, som ender med at huse den. Og det bør ske på en måde, hvor hensynet til institutionskabaler må vige for uddannelsens særkende, faglighed og kvalitet.

I DEN PROCES VENTER VÆSENTLIGE større og mindre slag, hvor særinteresser vil stå i kø, og hvor kompromiset risikerer at udvande projektet. Det stiller i første omgang store krav til de partier, der skal forhandle videre med afsæt i ekspertgruppens anbefalinger. Og dernæst til de parter, der skal omsætte uddannelsen i praksis. Her har alle et ansvar – også Dansk Erhverv. Det kommer utvivlsomt til at kræve stort politisk mod og vedholdenhed, hvis ekspertgruppens anbefalinger skal realiseres – og de sidste store knaster ryddes af vejen.

Den kommende tid vil vise, om modet og ambitionerne holder hele vejen.