Faglige formænd roser beskæftigelsesministeren, men har også tre forslag

Split_social_dumping
Fra venstre ses Michelle Frese, formand for Malernes Fagforening i København. Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke og Rør og Blikkenslagernes Fagforening i København. Og Claus Westergreen, formand for Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening. Foto: Sekretariat hos Byggefagenes Samvirke i København
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Tre faglige formænd roser i dette debatindlæg beskæftigelsesministeren for den nye politiske aftale mod social dumping. Samtidig kommer de med tre supplerende forslag for at sikre et godt arbejdsmiljø, som de håber vil blive et tema i EU efter valget den 9. juni.

Kære Ane Halsboe-Jørgensen, 

Vi vil gerne takke dig for, at du har samlet et politisk flertal til at styrke indsatsen mod det livsfarlige arbejdsmiljø og de elendige boligforhold, som vores tilrejsende kolleger alt for ofte må leve under. Det glæder os virkelig, at kampen nu for alvor tages op mod organiseret kriminalitet på danske byggepladser. Det er på høje tid, at der bliver gjort noget ved de udenlandske fupfirmaer og entreprenører, der snyder og bedrager.

Derfor vil vi gerne kvittere for, at regeringen og de andre forligspartier har afsat flere midler til at sikre, at alle overholder lovgivningen og den danske arbejdsmarkedsmodel i byggebranchen. For det er desværre nødvendigt.

Problemerne vokser

Problemerne med systematisk udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft har stået på i årevis. Siden EU’s udvidelse i 2004 er det kun blevet værre med bagmænd fra østeuropæiske lande, der har fået fri adgang til Danmark via det indre marked.

Vi ved det, fordi vores fagligt aktive kolleger hver dag kæmper på byggepladserne for at lappe hullerne i en mangelfuld lovgivning. Sikkerhed er afgørende – det koster menneskeliv, når den ikke er i orden. Samtidig går vores fælles velfærdskasse glip af milliarder, hvis der snydes med skat og moms. Selv på statens og kommunernes prestigeprojekter ser vi, hvordan smarte underentreprenører, billige vikarbureauer og falske selvstændige bliver hyret og når at rykke videre til næste byggeri, før Arbejdstilsynet og kontrolenhederne kan tjekke dem.

Bygherrerne lader det ske, fordi de er mere bange for at miste hurtig profit end for myndighedernes lovgivningshammer. Mange af disse firmaer og deres ansatte kommer fra andre europæiske lande, så vi har brug for, at EU-lovgivningen er på plads, hvis vi skal løse problemerne for alvor.

Derfor er vores opfordring til læserne: Brug din stemme, når der er valg til Europa-Parlamentet den 9. juni. EU er en kampplads, hvor vi som borgere og fagbevægelse skal forsøge at påvirke den politik, som under alle omstændigheder kommer til at forme vores liv og hverdag. På valgdagen håber vi, at alle vil huske, at det kræver et rød-grønt flertal, hvis vi skal udvide vores sociale rettigheder og skabe en bæredygtig fremtid for helt almindelige mennesker.

Tre forslag

Vi har også tre konkrete forslag til beskæftigelsesministeren, som vi håber, at hun og regeringen vil tage med videre, når de diskuterer arbejdsmarkedspolitik med deres europæiske kollegaer.  

1. Stil krav om sociale klausuler og overenskomst, hvis private virksomheder ønsker at løse offentlige opgaver. EU’s medlemslande bruger hvert år mere end 15 billioner kroner på indkøb af tjenesteydelser og varer, men uden krav om praktikpladser og ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Derfor skal EU’s udbudsdirektiv reformeres, så offentlige midler målrettet støtter et solidarisk og bæredygtigt samfund.

2. Tilføj en social protokol i EU’s traktater, som sidestiller retten til et ordentligt arbejdsliv med varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed i det indre marked. Med udsigt til endnu en EU-udvidelse, hvor over 40 millioner ukrainere kan søge mod det danske arbejdsmarked, bør vi lære af vores erfaringer. Hensigtserklæringer og uforpligtende skåltaler er ikke nok. Vi skal have de politiske og juridiske muskler til at sikre, at lønmodtagernes tilkæmpede rettigheder kan stå distancen ved EU-Domstolen.

3. ID-kort på byggepladser er et effektivt våben i hånden på både fagbevægelse og myndigheder i vores fælles indsats mod arbejdsgiverne, der snyder deres ansatte for løn og overtid. Men det er ikke nok, at der er en frivillig ordning for danske virksomheder. Det bør indføres som et krav på EU-niveau. Årsagen er, at det ofte er tilrejsende kollegaer, som snydes. De rejser ofte mellem flere lande, hvorfor det kun giver mening, at de personlige ID-kort følger med over grænserne. Vi håber, at de danske beslutningstagere vil bringe dette krav med til forhandlingsbordet, når der skal sammensættes et nyt parlament og en ny kommission efter valget.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR