NFA: Vi kan ikke tale om kunstig intelligens uden at tale om arbejdsmiljø

Steffen_Bohni_direkt__r_NFA_Pressefoto_1920px_tre_to
51-årige Steffen Bohni Nielsen er direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). Foto: NFA, pressefoto
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Ny teknologi og kunstig intelligens er alle steder – også på arbejdsmarkedet. Men fremskridt handler ikke kun om at kunne løbe hurtigere og producere mere. Vi skal også se mulighederne for at skabe et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø.

ROBOTTER, DER ASSISTERER bygningsarbejdere med tunge løft. Sensorer, der kan beregne den enkelte lagerarbejders produktivitet og organisere opgaverne i lagerhaller. Sprogmodeller som ChatGPT, der skriver alt fra mails til bogkapitler. 

Debatserie om kunstig intelligens og arbejdsmiljø 

Oplæg til debat:

Digitale redskaber som for eksempel kunstig intelligens og overvågningsværktøjer er i gang med at revolutionere arbejdsmarkedet og åbner for mange nye muligheder.  Vi har hørt om smidigere arbejdsgange og administrative medarbejdere, der kan arbejde mere effektivt. Men vi har også hørt om medarbejdere, der føler sig overvåget og undertrykt. 

I denne debatserie vil vi sætte fokus på, hvilke fordele og ulemper digitale værktøjer kan skabe for arbejdsmiljøet, samt hvilke regler og metoder der skal tages i brug for at sikre, at de digitale værktøjer forbliver et hjælpemiddel og ikke middel til et dårligt arbejdsmiljø. 

Deltagere: 

- Kommunernes Landsforening (KL)
- Dansk Sygeplejeråd
- HK Danmark 
- Dansk Industri 
- Djøf 
- IDA 
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 

Kunstig intelligens er i fuld gang med at forandre vores arbejdsmarked. Løbende – og hastig – forandring er blevet et livsvilkår. Og det har konsekvenser for arbejdsmiljøet. Derfor bør alle forandringer ske med solidt afsæt i, at det skal være sundt og sikkert at gå på arbejde.

Vores opgave i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er at styrke arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. Ingen bør blive syge af at gå på arbejde – faktisk undersøger vi, hvordan man ligefrem kan blive sundere af at gå på arbejde.

I mine øjne har de nye strømninger potentiale til at gøre både stor skade på arbejdsmiljøet, men også i høj grad til at forbedre det!
Steffen Bohni, direktør, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

I mine øjne kan fremskridt ikke kun måles på øget produktivitet. I en tid med stadig mere mangel på arbejdskraft og alt for meget sygefravær, så er et godt arbejdsmiljø enormt værdifuldt. Derfor skal vi også tænke arbejdsmiljøet ind helt fra start, når vi inddrager ny teknologi og kunstig intelligens på vores arbejdspladser. 

LÆS OGSÅ: Dansk forskning får international anerkendelse: Kunstig lunge kan opdage skadeligt arbejdsmiljø

På NFA holder vi selvfølgelig skarpt øje med den nuværende udvikling på arbejdsmarkedet. I 2018 gennemførte management consulting-virksomheden McKinsey en tankevækkende analyse, hvor de gennemgik mere end 2.000 arbejdsopgaver i 800 jobgrupper. Hovedkonklusionen var, at cirka 30 procent af arbejdsopgaverne hos 60 procent af jobgrupperne kunne automatiseres med kendte digitale teknologier. Fem procent af alle jobgrupper kunne fuldt automatiseres med kendte teknologier. Vi kan ikke længere tale om arbejdsmiljø uden også at forholde os til kunstig intelligens og nye teknologier.

KUNSTIG INTELLIGENS ER hverken god eller ond. Det afhænger af hvem, der bruger den, hvad, de bruger den til, og hvorfor, de bruger den. Det gælder for så vidt alle teknologier. Men når vi slipper en ny og så potent teknologi løs, så bliver disse spørgsmål så meget desto mere nærværende. I mine øjne har de nye strømninger potentiale til at gøre både stor skade på arbejdsmiljøet, men også i høj grad til at forbedre det!

Forskere på NFA er for eksempel lige nu i gang med at undersøge, hvordan man kan forbedre en algoritme, der instruerer lagerarbejdere i, hvilke varer de skal pakke. Lige nu er algoritmen kun indstillet til at maksimere produktiviteten – uden som sådan at tage hensyn til medarbejderne. Vores forskere ønsker at bidrage til, at den kan skabe et sundere ergonomisk arbejdsmiljø med blandt andet mere jævn fordeling af løft. 

LÆS OGSÅ: Nemlig.com bruger tavler og farver: Sådan overvåger Føtex og Coop sine lagerarbejdere

Andre forskere kigger på, hvordan nye teknologier som for eksempel loftslifte og sensorgulve bedst kan aflaste et presset personale på velfærdsområdet. Her er nogle af konklusionerne, at det kræver inddragelse af medarbejdere og klar koordinering fra ledelsen, hvis teknologierne faktisk skal være til gavn for arbejdsmiljøet.

Og det er bare begyndelsen. Det er min klare ambition, at NFA skal bidrage til, at vi i Danmark får udnyttet potentialerne ved kunstig intelligens til at skabe et sundere, mere sikkert og bæredygtigt arbejdsmiljø og arbejdsmarked.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].
GDPR