Kunstig intelligens kan både forbedre velfærden og arbejdsmiljøet

Michael_Ziegler_formand_KLs_L__n_og_Personaleudvalg_Pressefoto_KL_Lars_Horn_Baghuset_1920_px_tre_to
Foto: KL/Lars Horn, Baghuset, pressefoto
28. sep. 2023 08.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Rekrutteringsudfordringer og massiv mangel på arbejdskraft er to af de største udfordringer, vi står over for som samfund. Det påvirker arbejdsmiljøet lokalt i kommunerne. Derfor skal vi udnytte, at teknologien udvikler sig, så vi kan forbedre arbejdsmiljøet, skriver Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg i dette debatindlæg, der er en del af A4's debatserie om kunstig intelligens og arbejdsmiljø.

VI STÅR LIGE NU over for rekrutteringsudfordringer af en størrelse, vi ikke har set i mange, mange år, og udviklingen er ved at løbe fra os. Derfor er det nødvendigt, at vi gør noget markant anderledes, så det velfærdssamfund, vi kender, kan overleve.

Derfor er vi nødt til at være åbne over for de nye muligheder, som digitalisering og nye teknologier, som for eksempel kunstig intelligens, giver os. De nye teknologier, som hele tiden udvikler sig, kan hjælpe os med at tackle nogle af de store samfundsudfordringer, vi står overfor - for eksempel frigøre hænder til borgernær velfærd eller bidrage til den grønne omstilling.

Debatserie om kunstig intelligens og arbejdsmiljø 

Oplæg til debat:

Digitale redskaber som for eksempel kunstig intelligens og overvågningsværktøjer er i gang med at revolutionere arbejdsmarkedet og åbner for mange nye muligheder.  Vi har hørt om smidigere arbejdsgange og administrative medarbejdere, der kan arbejde mere effektivt. Men vi har også hørt om medarbejdere, der føler sig overvåget og undertrykt. 

I denne debatserie vil vi sætte fokus på, hvilke fordele og ulemper digitale værktøjer kan skabe for arbejdsmiljøet, samt hvilke regler og metoder der skal tages i brug for at sikre, at de digitale værktøjer forbliver et hjælpemiddel og ikke middel til et dårligt arbejdsmiljø. 

Deltagere: 

- Kommunernes Landsforening (KL)
- Dansk Sygeplejeråd
- HK Danmark 
- Dansk Industri 
- Djøf 
- IDA 
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 

Det rammer nemlig også arbejdsmiljøet, at vi som samfund står med så alvorlige rekrutteringsudfordringer. Det gælder ikke mindst på de kommunale arbejdspladser. For når vi har ubesatte stillinger, vil de nuværende medarbejdere opleve at have færre kolleger til at sparre med, at der skal prioriteres mere mellem opgaverne, og at der kan være mindre tid til den enkelte borger. Det tærer på arbejdsglæden og arbejdsmiljøet.

Vi skal udnytte den teknologiske udvikling

Derfor skal vi se på, hvordan vi hele tiden kan bringe digitalisering og anvendelse af teknologi i spil, til gavn for både opgaveløsningen og arbejdsmiljøet. Det kan for eksempel være ved at automatisere administrative og rutineprægede opgaver, så vi kan frigøre tid til kontakten med borgeren. Det kan også være ved at bruge kunstig intelligens til at løse nogle af de svære og vigtige opgaver med at lave vagtplaner – for eksempel ved at analysere GPS-data fra kommunens biler, som kan sikre mere optimal ruteplanlægning, når vi skal ud til borgeren. 

LÆS OGSÅ: Fremtidsforskning: 'Ghostforce' bliver en del af fremtidens arbejdsmetoder

Kommunerne ønsker naturligvis at levere en service til borgerne med højest mulig kvalitet. Derfor er vi også altid optaget af, hvordan opgaverne løses bedst og mest effektivt. Kan vi gøre det bedre eller på en anden måde? Er der ny viden og redskaber, som giver nye muligheder?

Det er en dialog, der i praksis foregår dagligt på de enkelte arbejdspladser.

Medarbejderne skal klædes ordentligt på

Men vi skal heller ikke være blinde for, at digitalisering og ny teknologi, som for eksempel kunstig intelligens, også kan ændre og påvirke det daglige arbejde – og skabe utryghed blandt medarbejderne. Det kan blandt andet ændre på måden vi samarbejder på, og måden vi møder borgerne på. Samtidig med at det stiller krav om nye kompetencer.

Derfor skal vi også gøre os umage. Vi er nødt til, som arbejdsgivere, at afdække både fordele og ulemper ved forskellige nye løsninger, inden vi sætter dem i drift. Når vi gør det, skal vi inddrage medarbejderne og deres faglighed, så vi sammen finder frem til de bedste løsninger. Medarbejderne skal føle sig trygge ved at gå på arbejde og benytte de nye teknologier. Derfor skal vi også løbende have fokus på kompetenceudvikling og kurser i brugen af nye teknologier.

LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens og arbejdsmiljø: Bekymring eller berigelse?

Vi oplever for eksempel, at nogle medarbejdere føler, at der er en vis utryghed forbundet med brugen af ny teknologi. Det kan være en bekymring for, at deres faglighed erstattes af automatiserede processer, eller at teknologien erstatter kontakten og servicen til borgeren. Derudover skaber det også usikkerhed blandt medarbejderne, hvordan deres data bruges – såsom, hvornår de kommer og går, eller om deres produktivitet.

Det skal vi selvfølgelig tale om og tage hånd om. Der skal være åbenhed om, hvilke data kommunen indsamler via medarbejdernes anvendelse af digitale arbejdsredskaber, hvordan de anvendes, og med hvilket formål. Det har vi regler for, og dem skal vi huske i en mere og mere digitaliseret verden.

Men digitalisering og teknologi kan være med til at bidrage til, at vi som kommuner kan tilbyde en service med bedre kvalitet for borgerne, at vi kan sikre et godt arbejdsmiljø og en effektiv drift – alt sammen noget, som er meget vigtigt for os i kommunerne. Derfor er det også det, som skal være pejlemærket for den digitale transformation og brugen af digitale løsninger i kommunerne fremadrettet.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].