TV 2'S REGIONALE STATION i mit område, TV Midt-Vest, ønskede 18. oktober at bringe et indslag om de der kolde hænder i den kommunale forvaltning i et indslag med to folketingskandidater, som hver på deres måde havde ønsker til at opnå besparelser på det administrative område for at tilgodese andre kommunale serviceydelser.
I den forbindelse var jeg af kommunens kommunikationsafdeling blevet bedt om at stå til rådighed for et interview, da jobcenteret faktisk er en af de helt store spillere i forhold til forbruget af lønkroner inden for det administrative område. I min kommune ses det bl.a. på, at ud af den besparelse på administration, der er lagt ind i næste års budget, så skal arbejdsmarkedsområdet løfte en femtedel.
LÆS OGSÅ: Gitte Redder: Nedskæringer på jobcentrene er blevet en politisk folkesport under valgkampen
Journalist og kameramand dukkede op, og de fik lavet deres interview med mig. Alt gik fint. Der var håndtryk bagefter. Jeg havde gjort det godt. Et par timer senere kom opkaldet fra journalisten. Interviewet med mig ville ikke blive bragt i indslaget. Det var ikke lige det, historien handlede om.
Jeg er god til at vejlede, rådgive, motivere, inspirere og fastholde de unge mennesker, der står uden job eller uddannelse. Der er bare nogen, der på et tidspunkt har besluttet, at den funktion altså er administration
Karina Sørensen, beskæftigelsesfaglig medarbejder
Nej, det kan godt være, at det ikke lige var det, historien handlede om. Men det er sådan set sådan, virkeligheden ser ud. Jeg bebrejder ikke den enkelte journalist. Han var meget venlig, og det var da vildt ordentligt at ringe og sige det på forhånd og også komme med en forklaring.
Vi har et mediebillede i dag, hvor alting går virkelig, virkelig hurtigt. Ting må helst ikke være komplicerede. Det er der ikke tid til at forklare. Det ville jo være blevet en alt for lang historie i et regionalt nyhedsprogram på en halv time, hvor der også skulle være tid til historien om en lærerstuderende, der har købt Danmarks billigste hus, og en reportage om uldent undertøj, hvis den stakkels journalist havde skullet forklare, hvorfor jeg var med i indslaget.
LÆS OGSÅ: I Sønderborg Jobcenter har de fået tid til at tænke sig om
Og det havde jo krævet en forklaring. Det er nemlig ikke logisk for manden på gaden, at jeg, som arbejder med udsatte unge, brugte min tid i interviewet på at forklare, at jeg nogle gange er den eneste voksne person, den unge kan ringe til, hvis det brænder på. Og at jeg flere gange i den seneste tid har været med en af 'mine' unge til lægen, fordi de ikke havde andre at spørge og helst ikke ville af sted alene, at jeg skulle være en af de der kolde hænder, der ikke er brug for.
VIRKELIGHEDEN ER BARE, at jeg er ansat på en administrativ overenskomst. Når man gør regnestykket op ude i min kommune, så tæller jeg med under administration, og bevares jeg bruger da også en del tid på registreringer, bevillinger, notater mv. Det er de nemlig helt pjattede med inde i beskæftigelsesministeriet, hvor min øverste chef sidder. Men min samfundsmæssige nytteværdi ligger (forhåbentlig) ikke i min administrative ekspertise. Den ligger forhåbentlig i, at jeg er god til at vejlede, rådgive, motivere, inspirere og fastholde de unge mennesker, der står uden job eller uddannelse. Der er bare nogen, der på et tidspunkt har besluttet, at den funktion altså er administration.
Når politikerne taler om at spare på administrationen, så lyder det på dem, som om administrative medarbejdere er nogle støvede, verdensfjerne størrelser, som sidder gemt et sted bag arkivskabe og computerskærme, og som vi alle sammen i virkeligheden godt kunne undvære.
De glemmer bekvemt, at de administrative er dem, der udbetaler deres egen (og alle andre offentligt ansattes) løn, at de administrative er dem, der laver sagsfremstillingerne til deres egne politiske dagsordner, at de administrative i meget høj grad er dem, der står med den koordinerende og styrende opgave i at få politikernes egen politik ført ud i livet på en måde, der sikrer borgernes og virksomhedernes retssikkerhed og meget, meget mere.
Og så glemmer de sidst, men ikke mindst, at administrative besparelser også er besparelser på kernevelfærd som fx besparelser på indsatsen over for udsatte unge, besparelser på udsatte familier, besparelser på opgaverne i borgerservice osv.
MIN HISTORIE PASSEDE IKKE IND i et regionalt nyhedsprogram midt i en valgkamp, hvor politikerne bliver afkrævet hurtige svar på, hvor de vil finde pengene, og de hurtige svar ofte er: besparelser på administrationen, for det lyder som noget, der ikke gør ondt. Det lyder som noget, der er stemmer i.
Jeg er sikker på, at mange andre, der er eksperter på lige præcis deres arbejdsområde, sidder med samme oplevelse: Hvorfor ved de ikke, hvad jeg laver? Hvorfor viser journalisterne ikke den rigtige historie? Men det gør de jo ikke, fordi vi alle sammen slår væk, hvis det bliver for langt.
Vi er blevet et samfund med en lidt for lille koncentrationsevne. Vi har alle et medansvar for, at det bliver zap, zap, zap. Hver gang vi hopper på et clickbait, så ansporer vi medierne til at lave flere. Hver gang vi slår væk, når nogen vil fortælle os en kompleks historie, og bliver, når tingene bliver gjort urimeligt simple, så bliver alt lige lidt mere forfladiget.
LÆS OGSÅ: Jobcenteransatte advarer mod S-udspil: "De går til valg på syge menneskers bekostning"
Mit håb er, at vi gør det lidt bedre i vores dagligdag, end vi gør det i vores medieforbrug, så vi i det mindste der husker at stille spørgsmålene om, hvordan tingene hænger sammen.
Vi kender alle sammen mange dygtige mennesker, der ved noget og som kan gøre hver af os klogere, så vi som medieforbrugere bliver kritiske forbrugere og husker at bruge vores kritiske sans, husker at tænke på, om den simple historie, vi bliver fortalt nu, også passer med den komplekse virkelighed, vi ved, der findes herude, hvor vi alle sammen er i vores dagligdag.
PS. Det gør ikke noget, jeg ikke kom i fjernsynet. Det kan være, jeg kommer det en anden gang.
