Coronaerfaringer: Færre afbrydelser i hverdagen er til gavn for arbejdspladserne
Under corona har medarbejdere omstillet sig til en helt ny arbejdsdag, der faktisk har ført til, at mange har opnået gevinster i forhold til trivslen, fået mere fra hånden, ikke mindst blandt de hjemsendte medarbejdere.
Coronakrisen har vist, hvor stor betydning det psykiske arbejdsmiljø har for produktivitet.
Vilkårene under corona har vist sig at være en fordel for nogle medarbejdere og en ulempe for andre.
LÆS OGSÅ: Djøf: Virksomheder står stærkere, hvis de tilbyder medarbejdere fleksibelt arbejdsliv efter corona
Af negative erfaringer er det vigtigt at have øje for begrænsninger ved hjemmearbejde – fx mere isolation, mere tid foran skærm.
Samt de usikkerheder, der følger med i arbejdet – fx i forhold til, at prioritering af opgaver bliver sværere, og at mange risikerer at opleve et menings- og værditab i forhold til deres arbejde.
Men mange medarbejdere har også opnået fordele under corona. De nye vilkår har bidraget til, at de har fundet arbejdsrutiner, der gør, at de har det bedre og arbejder mere effektivt.
En af de vigtigste ting, som vi har lært, handler om de positive effekter ved større opmærksomhed på afbrydelser. Disse såkaldte afbrydelser skal vi sikre et større fokus på baggrund af erfaringerne fra corona.
Flow er nøgleordet
Forskning fra det svenske Karolinska Institut viser, at et stærkere fokus på disse gør en stor forskel og bidrager til bedre arbejdsflow hos medarbejderne, og dermed større arbejdsglæde, opgaveløsning og produktivitet.
Flow er nøgleordet. For når medarbejderne er i denne tilstand, arbejder de bedst. Når man er i flow, er man ikke bare koncentreret, man er fysisk og psykisk opslugt af opgaven, man arbejder med og lærer samtidig optimalt.
Arbejdsvilkårene under corona har ikke forvandlet sig til en dans på roser, men heldigvis er mange positive erfaringer blomstret frem
Problemet er, hvis man bliver forstyrret og forstyrret for ofte. For så når medarbejderne aldrig i flow, og hvis de alligevel gør, og der bliver forstyrret, tager det op til 25 minutter at nå tilbage til denne optimale arbejdstilstand igen, viser studierne fra Karolinska Instituttet.
Grunden til, at mange medarbejdere er glade for hjemmearbejde, er bl.a., at der typisk ikke er så mange afbrydelser fysisk på arbejdspladsen. Derved bliver rammerne bedre til at håndtere arbejdet fuldt koncentreret, effektivt og i flow.
Ingen dans på roser
Overordnet mener Akademikerne, at hjemmearbejde er godt, så længe det er frivilligt og sker under ordnede og arbejdsmiljømæssigt bæredygtige forhold. Men vi skal sikre, at arbejdspladserne i fremtiden praktiserer det på den rigtige måde.
Arbejdsvilkårene under corona har ikke forvandlet sig til en dans på roser, men heldigvis er mange positive erfaringer blomstret frem.
LÆS OGSÅ: Forandrede medarbejdere kommer tilbage efter krisen: Derfor er reboarding det nye buzzword
Bedre rammer for fleksibilitet til medarbejderne er en gevinst for produktivitet og arbejdsglæden.
Nu skal vi fra politisk hånd, med arbejdsmarkedets parter, regeringen og alle andre centrale aktører på arbejdsmiljøområdet, hjælpe til med at følge de positive erfaringer til dørs i indsatsen lokalt og fra centralt hold.