Ny vejledning:
Krænkelser: Svært for den enkelte at træde frem

Sk__rmbillede_2019-04-18_kl._07.44.08
- Det er svært for den enkelte at træde frem og fortælle, at man har oplevet krænkende handlinger, siger psykolog Mille Mortensen. Foto: Pressefoto
En ny vejledning om krænkende handlinger vil ikke føre til en voldsom stigning i antallet af påbud fra Arbejdstilsynet, vurderer psykolog Mille Mortensen. Det er nemlig fortsat tabu at stå frem og fortælle, at man er blevet mobbet af kolleger.

En it-medarbejder fra Syddansk Universitet følte sig i fjor krænket, da han fandt to erotiske billeder på en professors computer. Sagen blev bragt videre til ledelsen, der gav professoren en påtale.

Havde eksemplet fundet sted i dag, ville Arbejdstilsynet kunne have udstedt et påbud. Det fremgår af en ny vejledning fra Arbejdstilsynet. Den slår nu fast, at tilsynsførende kan skride til handling i forhold til en enkeltstående krænkende handling af grov karakter – også selvom intentionen ikke har været at krænke.

Tidligere måtte Arbejdstilsynet kun skride til handling, hvis der var en vis systematik i mobningen, og hvis den foregik over længere tid.

Selv om vejledningen er det seneste skyts i kampen mod mobning, seksuel chikane og andre krænkelser på det danske arbejdsmarked, skal man ikke forvente, at Arbejdstilsynet kommer til at vælte sig i henvendelser fra krænkede arbejdstagere. Det vurderer psykolog Mille Mortensen fra Københavns Universitet, der har været med til at udvikle den nye vejledning.

Læs mere: Se Danmarkskort over krænkelser i 2018

Ansatte bebrejder sig selv

- Jeg tror ikke, vi vil se en voldsom stigning. Jeg tror dog, der vil blive udstedt flere påbud på baggrund af uanmeldte besøg af Arbejdstilsynet. De har nu en mulighed for at udstede påbud på krænkende handlinger, de ikke har haft mulighed for før, siger Mille Mortensen og uddyber:

- I forbindelse med udarbejdelsen af vejledningen har tilsynsførende fortalt mig, at det var deres vurdering, at der undertiden fandt krænkende handlinger sted. Men handlingerne havde ikke en systematik og varighed til at leve op til mobningsbegrebet, og derfor kunne de ikke udstede påbud.

Mange oplever, at de nærmeste kolleger og ens pårørende har en tendens til at sige, at man ikke skal tage det så tungt, og at hensigten ikke har været at krænke
Psykolog Mille Mortensen

En ny undersøgelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) viser, at 25 procent mænd og 34 procent kvinder har oplevet at blive udsat for krænkende handlinger på deres arbejdsplads.

Mange tør ikke stå frem og fortælle, at de er blevet krænket, vurderer Mille Mortensen.

- Det er min erfaring, at det er enormt tabuiseret. Det er svært for den enkelte at træde frem og fortælle, at man har oplevet krænkende handlinger. Mange tager typisk ansvaret på sig selv, og bebrejder sig selv, at man er for følsom, siger Mille Mortensen.

- Mange oplever, at de nærmeste kolleger og ens pårørende har en tendens til at sige, at man ikke skal tage det så tungt, og at hensigten ikke har været at krænke. Og det er selvom de pårørende eller kolleger har de bedste intentioner med det, de siger. Sagen er bare, at intentionen er underordnet for, hvorvidt der er tale om krænkende handlinger eller ej, forklarer hun.

Frygter ny krænkelseskultur

Arbejdsmiljørådgiver og organisationskonsulent Tom Mårup er en af de frontsoldater, der rykker ud til arbejdspladserne, når de har fået påbud om at få hjælp udefra til at udbedre problemer med mobnnig. Han vurderer, at der vil ske en stigning i antallet af påbud med den nye vejledning, og han frygter, at det potentielt kan være starten på en ny krænkelseskultur på arbejdspladserne.

- Vejledningen er et klart fremskridt, fordi man nu nemmere kan påberåbe sig at være blevet krænket. Men der er akut brug for effektive opfølgningssystemer på arbejdspladserne, ellers opstår der nye uretfærdigheder. Vi har efter MeToo set, hvordan anonyme klager kan føre til heksejagter. Det hører ikke hjemme i en reststat, siger han.

Der blev talt meget om Arbejdstilsynet som et nyt krænkelsespoliti, der skulle ud og slå folk i hovedet, men sådan kan jeg på ingen måde forestille mig, at det kommer til at blive.
Psykolog Mille Mortensen

Tom Mårup er tilhænger af, at Arbejdstilsynet i højere grad end i dag lægger vægt på vidneudsagn, når de skal vurdere, om der finder krænkende handlinger sted på en arbejdsplads.

Ifølge arbejdsmiljørådgiveren er eksemplet med professoren og it-medarbejderen fra Syddansk Universitet et eksempel på, hvordan en såkaldt krænker kan blive offer for en kollegas subjektive oplevelse af at være blevet krænket. Han mener, man bør opstille nogle mere objektive kriterier for, hvornår man er blevet krænket.

- 'Offeret' trækker på fællesskabet, når han vil have ret i, at der er tale om en krænkelse. Men det kan ingen forlange. Man må leve op til retssamfundets krav og indgå en uvildig undersøgelse foretaget af neutral tredjepart. Her kan man ikke forvente at få ret i, at der objektivt eller såkaldt intersubjektivt foreligger en krænkelse. Men man kan forlange en fair proces, siger Tom Mårup.

Mille Mortensen frygter ikke, at de mulige, negative konsekvenser ved den nye vejledning kommer til at overskygge for dens positive elementer.

- Jeg håber faktisk, at den nye vejledning i højere grad kan bruges præventivt. Arbejdsgiverne bliver forpligtet til at forebygge krænkende handlinger, og det er rigtig vigtigt. Der blev talt meget om Arbejdstilsynet som et nyt krænkelsespoliti, der skulle ud og slå folk i hovedet, men sådan kan jeg på ingen måde forestille mig, at det kommer til at blive, siger hun.

FAKTA: Vejledningen 'Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane'

Den nye vejledning trådte i kraft den 15. marts 2019, og afløser At-vejledning D.4.2. Mobning og seksuel chikane fra 2002.

Vejledningen, som er blevet til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, oplyser bl.a. om:

- hvad krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane, er
- hvilke årsager, der kan være til krænkende handlinger og hvilke helbredsmæssige konsekvenser, de kan have
- hvordan arbejdsgiver kan forebygge og håndtere krænkende handlinger

Med den nye vejledning i hånden kan Arbejdstilsynet skride til handling ved enkeltstående krænkende handlinger, og ikke kun ved handlinger, der foregår systematisk og har en varighed. Arbejdsgiverne har nu en pligt til at forebygge, at krænkende handlinger overhovedet finder sted.