Forskudt arbejde stjæler nattesøvnen

Denne artikel er oprindeligt bragt på HK Stat.dk og bliver publiceret på A4 som en del af et samarbejde. Artiklen er redaktionelt udvalgt og bearbejdet af A4.

Vi ved det godt – at natarbejde har stor betydning for vores søvn og velbefindende. Undersøgelser viser, at natarbejde sandsynligvis øger risikoen for tarmkræft, brystkræft og muligvis hjerte-kar-sygdomme samt mavesår. Det skriver HK Stat.

Alligevel arbejder rundt regnet hver 13. af os helt eller delvist om natten. Inden for blandt andet politiet, redningstjenesterne og på hospitalerne er tallet højere.

LÆS OGSÅ: Firmaer nægter overenskomst på milliard-byggeri: Nu skal minister stå skoleret

Et grundlæggende problem ved natarbejde er, at mange ikke får tilstrækkeligt med søvn. Flere studier viser, at du sover i kortere tid, hvis du har natarbejde, og at mange opbygger et søvnunderskud. Det kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme og diabetes.

- Overordnet er det søvnforstyrrelser, der er det store og helt grundlæggende problem. Forstyrret nattesøvn og en forskudt døgnrytme. Søvn er ekstremt vigtigt, understreger Jens Peter Bonde, som er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Med nattevagter forstyrres kroppens naturlige rytme.

- Hvis man sidder i lys om natten, slukker det for kroppens produktion af melatonin. Det kan have en betydning for eksempelvis risikoen for kræft, forklarer Anne Helene Garde, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

- Derudover påvirker det ens døgnrytme, når man er tvunget til at være vågen om natten og sove om dagen. Vi har biologiske rytmer, og hvis man arbejder imod dem, arbejder man imod de rytmer internt i kroppen.

"Natarbejde er mere risikofyldt"

Så jo færre nattevagter, man kan have ad gangen, jo bedre, forklarer Jens Peter Bonde.

- Det bedste er at have én nattevagt ad gangen og så restituere. Hvis man har én nattevagt, bliver ens døgnrytme forskudt én time, to nattevagter to timer, syv nattevagter syv timer etc. Syv timer svarer til at flyve til Los Angeles. Det fungerer på samme måde som at blive sat hen et sted, hvor tiden er forskudt med syv timer. Der går syv dage, før kroppen har indhentet og er tilbage i en naturlig rytme, siger han.

LÆS OGSÅ: Borgmester om overfyldte stressklinikker: Vi er nødt til at sortere mennesker fra

Når forskerne ser på natarbejde, er det defineret som mere end tre timers arbejde i tiden mellem klokken 23 og 6. Skiftehold, der typisk går fra klokken 5 eller 6 og slutter ved midnat, ligger på grænsen til natarbejde.

Der er ikke på samme måde en kræftrisiko ved skifteholdsarbejde, for kræft handler typisk om, at man ikke får en passende dosis dagslys og ikke stimulerer produktionen af melatonin i kroppen.

- Natarbejde er mere risikofyldt - både i forhold til brystkræft og muligvis også prostatakræft, siger Thora Brendstrup, ph.d. og speciallæge i arbejdsmedicin.

- Når man taler om skiftehold, er det mere stress, man taler om. Det er svært at tilrettelægge skiftehold, så man ikke er belastet, dels sundhedsmæssigt men også socialt, forklarer hun.

Tvang giver højere risiko

Tidligere havde folk, som arbejdede på skiftende arbejdstider, en klar overhyppighed af mavesår. Men det ser man ikke så meget mere, fordi det er nemmere at behandle. Derimod er hjerte-kar-sygdomme hyppigere hos folk på skiftehold, siger Thora Brendstrup.

LÆS OGSÅ: Ny bog: Medarbejderne har mistet indflydelse på danske arbejdspladser

Hvis man har denne arbejdsform, er det en vigtig faktor, om man selv har indflydelse på sit vagtskema.

- Der er lavet en undersøgelse blandt sygeplejersker, der viser, at jo mere indflydelse de har på deres vagtskema, jo mere kan man måle det i fedtprocenten og kolesterol i blodet; altså at deres risiko for forkalkning falder med øget indflydelse.

Undersøgelsen af skifteholdsarbejdere viser, at kontrol over arbejdstiden er en vigtig faktor, påpeger Thora Brendstrup.

- Hvis man bliver tvunget ud i det, er der højere risiko for sundhedsmæssige påvirkninger, siger hun.