Sundhed på arbejdspladsen:
Sundhedstilbud til kommunalt ansatte vinder frem: Psykologhjælp især populært

motionsl__b_aalborg_bibliotek
Landets kommunale arbejdspladser tilbyder hjælp til ansatte til alt fra rygsmerter og stress til vægttab. På billedet ses en kvinde, der deltager i motionsløb på Hovedbiblioteket i Aalborg. Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
Sundhedstilbud til kommunalt ansatte er i den grad kommet for at blive, viser en rundspørge fra A4 Arbejdsliv blandt landets kommuner. Satsningen giver god mening for arbejdsgivere og ansatte, mener arbejdsmiljøforsker, der dog frygter, at den stigende fokus på sundhed vil stigmatisere raske og kompetente medarbejdere

Massage, fysioterapi, kostvejledning, rygestopkurser, psykologhjælp. 

Der er nok at vælge imellem på hylderne på de fleste af landets kommunale arbejdspladser, hvis man ønsker hjælp til rygsmerter, stress eller vægttab. 

En rundspørge, som A4 Arbejdsliv har foretaget blandt landets kommuner, viser, at sundhedstilbud til kommunalt ansatte pibler frem i disse år. 

57 af de 60 kommuner, der har medvirket i A4 Arbejdslivs rundspørge, oplyser, at de tilbyder et eller flere sundhedsfremmetilbud til deres ansatte.

- Arbejdsgivernes interesse i medarbejdersundhed er en uundgåelig tendens. Vi får mere og mere videnskabelig dokumentation for, at sundhedsfremme på arbejdspladsen virker. Det øger trivslen, mindsker sygefravær, og gør folk mere produktive, så det vil være underligt ikke at tage sundhedsfremme alvorligt, siger Jeppe Lykke Møller, der er postdoc ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA og har skrevet ph.d.-afhandling om sundhedsfremme på offentlige arbejdspladser.

Rygestop og psykologhjælp i top

På listen over de mest udbredte tilbud i de adspurgte kommuner ligger rygestopkurser og psykologhjælp.

45 ud af de 60 kommuner, der har medvirket i rundspørgen, tilbyder rygestopkurser til deres ansatte, mens 44 kommuner tilbyder psykologhjælp til deres ansatte.

At tilbud om psykologhjælp er så udbredt, kan ifølge Jeppe Lykke Møller være et udtryk for, at virksomhederne har et incitament ved at tilbyde hjælpen hurtigt – og ikke mindst hurtigere end det offentlige sundhedsvæsen kan nå det.

- Så kan de få deres medarbejdere hurtigere tilbage på arbejdet eller helt undgå, at de bliver syge, siger han.

Vi tilbyder dem som et personalegode, og fordi vi gerne vil have glæde af vores medarbejdere og forebygge, at de ikke bliver syge af at gå på arbejde.
Nikolaj Møller-Jørgensen, konstitueret chef for HR, Odense Kommune

I Odense Kommune, der sammen med Rødovre Kommune er blandt de kommuner i rundspørgen med flest sundhedstilbud, er der psykologhjælp på 'hylderne'. Nikolaj Møller-Jørgensen, der er konstitueret chef for HR i kommunen, oplyser, at hjælpen både er tænkt som en forebyggende og en behandlende indsats til kommunens omkring 13.000 medarbejdere.

- Vores medarbejdere kan få samtaler hos en psykolog eller en coach afhængigt af problemet. Ting, der bøvler, men det behøver ikke være stress. Det kan også være trivselsudfordringer eller et for højt arbejdspress, siger han.

Hvis en medarbejder har decideret stress og sygemeldes, tilbyder kommunen et stressbehandlingsforløb, fortæller Nikolaj Møller-Jørgensen. 

Sundhed som personalegode

Ifølge HR-chefen er der flere grunde til, at Odense Kommune tilbyder en bred palet af sundhedsfremmende tilbud til medarbejderne.

- Vi tilbyder dem som et personalegode, og fordi vi gerne vil have glæde af vores medarbejdere og forebygge, at de ikke bliver syge af at gå på arbejde. Vi vil også gerne være en attraktiv arbejdsplads, og så tager vi gerne vores del af det sociale ansvar og hjælper med at løfte i flok, når vi snakker sundhed og psykisk arbejdsmiljø på arbejdsmarkedet, siger han.

Ifølge Jeppe Lykke Møller er der helt overordnet en simpel forklaring på, at kommunerne hopper med på sundhedsvognen i disse år.

- Min egen forskning viser, at kommunale ledere tager sundhed til sig, fordi de tror på, at det virker, og at de kan hjælpe nedslidningstruede ansatte med at blive længere i jobbet. Lederne ønsker at beskytte medarbejderne. Det er naturligt i en offentlig sektor, hvor økonomien er presset, og hvor der er et pres for levere god service til borgerne, siger han.

Som udgangspunkt ser Jeppe Lykke Møller ikke noget problem i, at offentlige arbejdsgivere forsøger at gøre de ansatte sundere, hvis det gør, at medarbejderne trives bedre.

- Men risikoen er, at man samtidig skaber en fortælling om, hvem der gør tingene på den rigtige måde, og hvem der gør tingene på den forkerte  måde, når man implementerer sundhedsfremmetilbud på de kommunale arbejdspladser. Altså hvem, der tager ansvar for sig selv, og hvem, der ikke gør, siger han.

Læs hele interviewet med Jeppe Lykke Møller her.

Den frygt går ledelsen i Rødovre Kommune ikke rundt med.

Bettina Zinckernagel, der er personalechef i kommunen, fortæller, at kommunens sundhedsordning til medarbejderne blev kørt i stilling som et stort ønske fra kommunens 200 ansatte tilbage i 2007, og at ordningen er frivillig.

- Hos os var det et medarbejderønske, og folk har taget den til sig og vil nødig af med den igen, siger hun.

Risiko for stigmatisering

Ligesom i Rødovre er det i Odense Kommune frivilligt for de ansatte at benytte sig af er sundhedstilbuddene, oplyser konstitueret HR-chef Nikolaj Møller-Jørgensen.

Men handler tilbuddene i sidste ende ikke om at få mest muligt ud af de ansatte?

- Det er klart, at tilbuddene også er et udtryk for, at vi gerne vil have vores medarbejdere hurtigt tilbage på jobbet, hvis de får en skade eller andet, siger Nikolaj Møller-Jørgensen.

Men selvom tilbuddene implementeres ud fra en omsorg for medarbejderne, ser forsker Jeppe Lykke Møller samtidig en risiko for, at raske og kompetente mennesker stigmatiseres, fordi de måske kan få problemer med helbredet engang i fremtiden.

- Derved får man en situation, hvor en usund livsstil og en tilsyneladende usund kropsform bliver set som en risiko og måske helt kan udelukke dig fra arbejdspladsen, siger han. 

Tag for eksempel psykologordningerne. Hvis de udformes sådan, at du kan få hjælp til arbejdsbetinget stress, er det jo godt, men omvendt vil det være en individuel symptombehandling på et større problem, der er kollektivt.
Mads Samsing, næstformand, HK Kommunal

Netop her bliver dilemmaet tydeligt, mener han.

- Som arena er arbejdspladsen virkelig god til at udfordre vores vaner, og det er et godt sted at blive motiveret til at blive sundere. Men hvis man aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet eller skubbes ud, fordi man måske har fravær på grund af sygdom, bliver det svært at ændre menneskers adfærd, siger Jeppe Lykke Møller. 

HK: Det skal være frivilligt

HK Kommunal, der organiserer kontoransatte i landets kommuner, ser det som positivt, at arbejdsgiverne er optaget af de ansattes sundhed.

- Men arbejdsgivernes vigtigste opgave er at sikre  et sundt og sikkert arbejdsmiljø for de ansatte, understreger HK Kommunals næstformand, Mads Samsing. 

For ham er det afgørende, at sundhedstilbud aftales og debatteres i MED-udvalgene (hvor medarbejdere og ledere i fællesskab aftaler retningslinjer om arbejdsmiljø og andet, red.), inden de køres i stilling på de kommunale arbejdspladser.

- Og det er vigtigt, at der ikke er tale om tvang, siger Mads Ramsing.

Han peger også på, at ordningerne kan få karakter af symptombehandling i stedet for at forebygge sygdom og nedslidning.

- Tag for eksempel psykologordningerne. Hvis de udformes sådan, at du kan få hjælp til arbejdsbetinget stress, er det jo godt, men omvendt vil det være en individuel symptombehandling på et større problem, der er kollektivt. Altså manglende sammenhæng mellem ressourcer og arbejsopgaver, siger han.

Mads Samsing ser også en risiko for, at det stigende fokus på sundhed på kommunale arbejdspladser kan ende med at presse udsatte medarbejdere ud af jobbet.

Rummelighed under pres

- I de senere år har vi set en udvikling, hvor rummeligheden på arbejdsmarkedet er kommet under pres, fordi der ikke er sammenhæng mellem arbejdsopgaver og ressourcer på arbejdspladserne, siger han.

- Hvis du har en langtidssygemelding på en kommunal arbejdsplads, får du ikke nødvendigvis en vikar ind, fordi økonomien ikke er til det, siger HK-næstformanden.

Jeg mener, at tilbuddene er i medarbejdernes interesse i mindst lige så høj grad, som de er i organisationens interesse.
Nikolaj Møller-Jørgensen, konstitueret chef for HR, Odense Kommune

Det betyder ifølge Mads Samsing, at de resterende medarbejdere må tage et større slæb.

- I de situationer risikerer du, at medarbejdergruppen ender med se skævt til den sygemeldte kollega. Det går udover sammenholdet, og der risikerer du en nedadgående spiral, siger han. 

I Odense Kommune mener Nikolaj Møller-Jørgensen ikke, at det vil komme så vidt. 

Jeres tilbud er frivillige. Men hvad med dem, der ikke frivilligt bruger jeres tilbud og måske får skavanker og sygemeldinger på sigt. Hvordan står de så i ledelsens øjne? Risikerer de at blive sorteret fra? 

- Jeg mener, at tilbuddene er i medarbejdernes interesse i mindst lige så høj grad, som de er i organisationens interesse. Om man bruger de sundhedsfremmende tilbud eller ej, vil absolut ikke have indflydelse på hverken ens anseelse eller ansættelsesmæssige forhold, siger Nikolaj Møller-Jørgensen.

GDPR