Martin Rasmussen, forbundsnæstformand i HK Danmark:
Principiel sejr for usynlige arbejdsskader

FORESTIL DIG at du er på dit daglige job i et byggemarked. Du har lige haft en kunde i røret, der står og mangler en bestemt vare. Du går ud i varegården og for at komme ind til varen skal du klemme dig ind imellem to reoler, forbi en del andre varer og ind i et lille indhak.

Pludselig bliver der kaldt på dig. Din kollega ved kassen har brug for din hjælp. Du har fået fat i varen, rejser dig hurtigt op og vender dig rundt – bang. Du slår hovedet ind i en metalvange, der rager ud fra den ene reol lige i hovedhøjde. Det var det, der skete for et af vores kvindelige medlemmer tilbage i 2013.

Kvinden får hjernerystelse og i første omgang bliver hun sygemeldt, men efter længere tid stopper hun helt med at være ansat i byggemarkedet og går over til sygedagpenge. På HK’s vegne retter Elmer Advokater henvendelse til den tidligere arbejdsgiver for at bede om en erstatning. Både for det faktum, at arbejdsstedet ikke har været forsvarligt indrettet og for tab af indtægt, fordi hun ikke har været i stand til at arbejde.

Byggemarkedets forsikringsselskab vil ikke udbetale erstatningen. Her vil jeg gerne spørge – hvis kvinden havde brækket et ben eller ødelagt en skulder, så det var en mere fysisk og synlig skade, havde arbejdsgiver så haft samme holdning? Det tror jeg næppe.

HK startede en retssag, hvor det i forbindelse med sagen blev slået fast af Retslægerådet, at skaden var årsag til, at den kvindelige medarbejder fik hjernerystelse. Byggemarkedet fik pålagt et erstatningsansvar for skaden og den kvindelige HK’er fik 275.000 kroner i godtgørelse for svig og smerte og tabt arbejdsfortjeneste.

Det bedste havde selvfølgelig været, at skaden aldrig var sket og medlemmet aldrig havde været i denne ulykkelige situation.

SAGEN VISER, hvor galt det kan gå, når arbejdsmiljøet ikke er i orden. Samtidig er sagen principiel, fordi retten slår fast, at man godt kan få langvarige gener og miste sin arbejdsevne i længere tid pga. hjernerystelse og piskesmæld.

Hidtil har det været op ad bakke at få anerkendt lige præcis denne type skader. Systemet har i stedet været langt bedre til at håndtere sager med skader, hvor det handler om, at man har brækket en fod eller lignende mere synlige skader. Netop derfor er sagen her et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Både i nuværende og kommende sager, kan vi nu trække dette eksempel frem og vise overfor arbejdsgiver og dennes forsikringsselskab, at selvom skaden ikke er synlig med det blotte øje, så kan den være så alvorlig, at den enkelte ikke er i stand til at arbejde.

Sagen viser også, hvor vigtigt det er at have fokus på et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor arbejdsskader forebygges som en del af hverdagen. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren tager arbejdsmiljøet alvorligt, og sørger for at arbejdspladsen er indrettet, så man ikke kommer til skade, når man passer sit arbejde.

ET GODT ARBEJDSMILJØ med sikkerhed og sundhed i højsæde kræver et vedvarende samarbejde mellem ledelse og ansatte, og er noget af det, der får folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Men kontrollen fra Arbejdstilsynets side skal også være i top.

Tilsynet har i alt for mange år mistet ressourcer, hvor det tværtimod burde have fået tilført flere. Arbejdstilsynet rykker nu kun ud på hver tredje anmeldelse om dårligt arbejdsmiljø, og det går ikke.

Når de ansatte først kontakter Arbejdstilsynet, er arbejdsmiljøet oftest kørt skævt, og det kan have store omkostninger til følge. Det koster samfundet, den enkelte og virksomhedernes bundlinje, når en ansat kommer alvorligt til skade på sit arbejde, og arbejdsmiljøet skal simpelthen være i orden – en arbejdsskade som denne her er altid én for meget.