Djøf: Overvågningsværktøjer skaber frygt på hjemmearbejdspladsen
DE DIGITALE VÆRKTØJERS INDTOG på arbejdsmarkedet har gjort det muligt at arbejde langt mere fleksibelt, end det tidligere var tilfældet – både, når det gælder arbejdstid og -sted. Det giver en følelse af frihed. Men mange medarbejdere oplever også, at med frihed følger en frygt for, om chefen og kollegaerne tror, at man ikke laver noget, når man sidder derhjemme bag skærmen.
Her hjælper det ikke ligefrem, at flere og flere overvågningsteknologier ser dagens lys. Ledere har i dag vide muligheder for digitalt at overvåge medarbejdernes gøren og laden på computeren – alt fra hvor meget, der trykkes på computerens taster, til hvilke programmer, der er i brug. Det risikerer at skabe usikkerhed og utryghed blandt medarbejderne. Det kan lede til, at medarbejdere overkompenserer, når de arbejder hjemmefra, da de vil bevise, at de bestiller noget, selvom de ikke er fysisk til stede på kontoret. Overkompensationen kan indebære færre eller ingen pauser, overarbejde og svar på mails på skæve tidspunkter og inden for få sekunder.
Vi skal undgå, at de nye overvågningsværktøjer skaber en skadelig arbejdskultur, hvor medarbejdere føler sig presset til hele tiden at bevise deres værd, fordi de konstant bliver målt og vejet
Sara Vergo, formand Djøf
En ny undersøgelse fra Djøf viser, at alt for mange medarbejdere ikke ved i hvilket omfang, deres aktiviteter bliver overvåget på arbejdspladsen, og de kender heller ikke til reglerne, og dermed deres rettigheder. Dertil viser undersøgelsen, at mange chefer ikke kender til lovgivningen og dermed de krav, de er underlagt. Det vidner om, at der er hårdt brug for, at arbejdsgiverne bliver langt mere opmærksomme på den gældende lovgivning – og lever op til reglerne på området. De er nemlig forpligtet til at fortælle, hvad, hvordan og hvorfor de indsamler data om medarbejderne.
LÆS OGSÅ: Kunstig intelligens og arbejdsmiljø: Bekymring eller berigelse?
ARBEJDSGIVERNE STÅR DERFOR overfor en massiv kommunikationsopgave i at være tydelige om omfanget af, samt ikke mindst formålet med, anvendelsen af diverse overvågningsteknologier. Forsømmes den opgave, kan det skade den ellers høje grad af tillid til ledelsen, som vores undersøgelse også peger på, er til stede på mange arbejdspladser. Tilliden mellem kollegaer samt mellem medarbejdere og ledere må ikke sættes over styr på grund af de nye overvågningsteknologier. For tilliden er afgørende for et godt arbejdsfællesskab, hvor opgaver løftes i flok, og hvor der er plads til fejl og usikkerheder.
LÆS OGSÅ: Arbejdspsykolog: Amazon-lignende overvågning kan bruges konstruktivt
De digitale værktøjer rummer en masse muligheder, som vi skal gøre brug af - til en vis grænse. Men arbejdsgiverne skal hele tiden have for øje, hvad formålet med de digitale løsninger er, samt inddrage medarbejderne i debatten om brugen af nye digitale værktøjer. Vi skal undgå, at de nye overvågningsværktøjer skaber en skadelig arbejdskultur, hvor medarbejdere føler sig presset til hele tiden at bevise deres værd, fordi de konstant bliver målt og vejet. Vi skal sikre os, at de nye teknologier ikke kompromitterer den vigtige tillid mellem medarbejdere og ledere.
Debatserie om kunstig intelligens og arbejdsmiljø
Oplæg til debat:
Digitale redskaber som for eksempel kunstig intelligens og overvågningsværktøjer er i gang med at revolutionere arbejdsmarkedet og åbner for mange nye muligheder. Vi har hørt om smidigere arbejdsgange og administrative medarbejdere, der kan arbejde mere effektivt. Men vi har også hørt om medarbejdere, der føler sig overvåget og undertrykt.
I denne debatserie vil vi sætte fokus på, hvilke fordele og ulemper digitale værktøjer kan skabe for arbejdsmiljøet, samt hvilke regler og metoder der skal tages i brug for at sikre, at de digitale værktøjer forbliver et hjælpemiddel og ikke middel til et dårligt arbejdsmiljø.
Deltagere:
- Kommunernes Landsforening (KL)
- Dansk Sygeplejeråd
- HK Danmark
- Dansk Industri
- Djøf
- IDA
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
