Danmarks Lærerforening: Èn ting er politikerne nødt til at have for øje i de kommende politiske forhandlinger om EPX

Teoretiske kundskaber skal derfor ikke anses som et mål i sig selv. 'Viden skal forbindes med færdigheder og indsigt med handlekraft og gørelyst', lyder det i anbefalingerne, der også fokuserer på, at eleverne skal opleve, at der er brug for dem, at de mødes med positive forventninger og får erfaringer med at lykkes.

Ambitionerne for EPX er kort sagt meget store – og dem deler vi sådan set til fulde i Danmarks Lærerforening.

LÆS OGSÅ: S og V vil forhandle det faglige indhold på EPX til januar: Tre ting vil de lægge særlig vægt på i forhandlingsrummet

Men med de erfaringer vi har fra tilsvarende koblinger mellem, teori, praksis og virkelighed, så ved vi - for eksempel fra undervisningen i valgfag i folkeskolen - at det kræver både dygtige lærere og dygtige elever at lykkes. Så sent som i december 2025 viste resultaterne af de seneste valgfagsprøver, at det stadig er de fagligt teoretiske dygtige elever, der klarer sig bedst, selv når der sættes et tydeligt fokus på praksisfaglighed.

DET ER DERFOR AFGØRENDE, at EPX’en får de rette lærerkompetencer med ombord. Lærere, der i dag arbejder i 10. klasse, er vant til og har stor erfaring med at binde praksis, teori og virkelighed sammen og har stort fokus på gørelyst.

Lærerne er vant til at løfte de elever, der kommer fra 9. klasse og ikke bare springer direkte ind på de gymnasialt faglige niveauer, der foreslås i anbefalingerne. I matematik lægges der eksempelvis op til, at eleverne skal kunne anvende matematisk modellering til formulering, afgrænsning og analyse og på baggrund af faglige analytiske refleksioner omsætte viden til handling og produkt. Dette kræver mange sammensatte elevkompetencer.

I ekspertgruppens anbefalinger skinner det dog også klart igennem, at der har været mange dilemmaer, der har skullet tackles - og især behovet for at favne den brede elevgruppe og behovet for undervisningsdifferentiering er nævnt mange gange i anbefalingerne.

LÆS OGSÅ: EPX-anbefalinger møder modstand og opbakning

På trods af grene og stamklasser, der tones efter de unges uddannelsesinteresser, er jeg sikker på, at kompleksiteten i denne uddannelse vil kræve mere end blot den undervisningsdifferentiering, den enkelte lærer kan nå at magte.

For skal læreren sigte i midten, toppen eller bunden, når det faglige niveau i klassen skal sættes? Skal læreren undervise med udgangspunkt i det praktiske – for eksempel arbejdet i værksteder - for at tage hensyn til enkelte elevers måder at lære på, imens andre skal tage udgangspunkt i teori, modeller eller simuleringer?

Her savner jeg nogle svar i anbefalingerne – eksempelvis i form af en højere grad af holddeling, for det bliver en meget svær opgave for en enkelt lærer at rumme de mange faglige niveauer og de mange undervisningsformer i de enkelte fag.

JEG ER HELT OVERBEVIST OM, at Mattias Tesfaye har ret i en af sine antagelser vedrørende EPX’en, da han sidste år udtalte, at der i høj grad bliver behov for 10. klasselærerne i den nye uddannelse.

Det er lærere, der har erfaringer, når det gælder det faglige niveau på EPX’ens første år, som vil kunne løfte elever fagligt derfra – og vil kunne få praksis og teori til at hænge sammen. Lærere der som led i holddeling vil kunne indgå i samarbejde med lærere med gymnasial undervisningserfaring, og som sammen vil kunne reducere den store kompleksitet, som ambitionerne for denne uddannelse rummer.

Hvis vi i sidste ende skal indfri ambitionen om en succesfuld EPX-uddannelse, som de unge i stort antal tilvælger og gennemfører, kræver det derfor både de nødvendige kompetente lærerkræfter og ressourcer til for eksempel holddeling. Det er politikerne nødt til at have for øje i de kommende politiske forhandlinger om EPX.